Vinteren er drømmenes tid

Følgende tekst har jeg skrevet til november-udgaven af Langtursejlernes medlemsblad. Er du enig i, at vinteren er drømmenes tid for sejlere?

Nu er sejlsæsonen ved at være forbi for i år. Eller er den virkelig? Måske er det nu den begynder for alvor?

Hvis man om vinteren går en tur på oplægningspladsen på havnen er der ikke megen aktivitet. Bådene står kolde og livløse uden master og indpakkede i plastic. Havnebassinerne ligger forladte hen. Kun et par enkelte, efterladte både ligger og skutter sig i kulden.

Men vi er alligevel nogle stykker som fylder termokanden med kaffe, tager lange underbukser på og stikker næsen ud i regnen. Nede i båden trækker vi kabler, borer huller, skruer skruer, måler, maler og sliber.

Vi gør det ikke fordi vi føler en specielt stor glæde ved at fryse fingrene eller indhalere farligt glasfiber-slibestøv. Som oftest gør vi det heller ikke fordi vi syntes at det er specielt sjovt at bore huller eller at trække kabler.

Det er snarere en slags virkelighedsflugt. En tur til drømmeland. Mens man går nede på havnen om vinteren får tankerne lov til at flyve på langfart. Måske til varme lande. Måske til steder med palmer. Med fremmedartede sprog. Til steder hvor der ikke stresses. Steder hvor man går i seng om aftenen fordi man er træt, og står op om morgenen fordi man er udhvilet. Ikke fordi vækkeuret ringer. Det giver stor mening at lave den der forstærkning af båden, at montere en vandtank eller noget helt tredje. For det giver næring til drømmene.

Vintersæsonen kan på mange måder være lige så givende som sommersæsonen. For her kommer man et skridt nærmere drømmen. Både fysisk og mentalt.