Det er ikke farligt

Inden vi sejlede ud i verden, var jeg lidt urolig. Hver gang jeg læste en avis eller så et nyhedsprogram blev jeg bombarderet med vold, uroligheder og skandaler.

“Verden er blevet til et farligt sted” tænkte jeg og funderede nogle gange på, om jeg virkelig skulle tage min familie med ud i al den elendighed.

Efter at have sejlet i 11 måneder, og været ude af Europa i de seks af dem, indser jeg, hvor meget jeg tog fejl: Verden er et dejligt sted at være.

Når jeg rejser betyder det meget mere for mig at møde mennesker end at bade i vandfald, være på palmestrande eller bestige bjerge. Det er ved mødet med andre mennesker at jeg har fået de største oplevelser.

De bedste møder har været uden for Europa. Der hvor jeg hjemmefra tænkte, at det måske kunne være lidt farligt.

Jeg har lært at afrikanere er smilende, gæstfrie og har store hjerter. Det samme oplever jeg næsten alle steder i Caribien. For ikke at tale om de andre sejlere – uanset hvilken nationalitet de har. Det er som om, at det at vi har krydset Atlanten binder os sammen. Vi er én stor familie, og nye venskaber opstår hele tiden – både med lokale og med andre sejlere.

Forleden sad jeg på agterdækket af en norsk båd og fik fyldt 60 liter vand på dunke fra deres watermaker. Lidt senere lånte vi vores jolle ud til en hollandsk båd i et par dage. En svensk båd blev inviteret på middag, selvom vi kun havde kendt dem i et par timer.

Det samme sker i land. Vi bydes på drinks af en St. Lucianer i Soufriere, på middag i Grenada, frokost på Tobago og på øl på Petite Martinique. En rastaman lærer os at synge Bob Marley’s Redemption Song på den rigtige måde, og sådan kunne jeg blive ved …

Verden er et dejligt sted at være, og jeg er glad for at jeg er lige midt i den.