Størrelse af båd på de europæiske kanaler?
Der er rigtig mange som spørger: Kan jeg sejle til Middelhavet gennem Europas floder og kanaler med min båd som stikker x meter og er y meter høj? Specielt med en sejlbåd kan det jo være lidt problematisk p.g.a. dybgangen.
På vandvejene i Tyskland og på Rhône kan man sejle med ret store både uden problemer. Du kan faktisk sejle hele vejen fra Østersøen til Thionville i Frankrig med en båd som er 5,1 m høj (se guidebog til den franske La Moselle). Men hvis du går hele vejen fra Nordeuropa til Middelhavet i Sydfrankrig, er du tvunget til at passere mindst én kanal af “Freycinet Standard” (et fast, fransk mål på sluser). Det er ligegyldigt hvor du vælger at gå ind i kanalerne, og hvor du vælger at gå ud i Middelhavet. Du kommer ikke udenom de små kanaker og det er her du vil finde begrænsningerne. De maksimale dimensioner her er :
Max . dybgang: 1,9 meter (opdateret 1/7-2024)
Max . højde: 3,5 meter
Max . bredde: 5 meter
Max . længde: 38 meter
De mindste sluser er 38 x 5 meter. Men selvfølgelig vil man gerne have plads til at fendre af også, så at gå igennem med en båd på fem meters bredde er sandsynligvis en smule optimistisk.
Også med hensyn til højden skal du være opmærksom. Selvom VNF “garanterer” 3,5 meter, kan forskelle i vandstanden få dette tal til at mindske en lille smule. Så vær forsigtig med din radar, antenner (dit hoved ?) og andet udstyr når du passerer en bro. Forbered din båd for at gøre den så lav som muligt .
Dybgangen kan også være en smule tricky. VNF hævder, at den minimale vanddybde er 1,80 meter . Men vi har hørt om både med 1,90 meters dybgang passere uden problemer.
Så generelt når vi taler om den maksimale størrelse på både på de europæiske floder og kanaler, er det de ovenstående tal der gælder.
Dorthe Smidt-Jensen
november 6, 2013 @ 19:45
Hej Thomas. Tak for Info på facebook om sejlads gennem Europa. Jeg kan regne ud, at det må være din bog, Jens Hansen roser, så den må jeg have fat i. Flot hjemmeside. Hilsen Dorthe
Torben Sander
november 14, 2016 @ 10:22
Hej Thomas
Tak for dine flotte beskrivelser…
Jeg sejler i en motorbåd med flightbridge, som IKKE kan gøres lavere end 5.5 meter over vandlinien. Kan du fortælle mig hvor jeg kan søge oplysninger om hvilken vej jeg skal vælge for at komme så langt ned i Tyskland som muligt?
Mange hilsner
Torben
Carl Henning Høy
maj 8, 2017 @ 22:31
Hej Thomas
Vi stikker snart af sted på en 4 mdr kanaltur ned gennem Europa. Dog ikke helt til Middelhavet.
Angående navneskilte og hjemhavns angivelse samt bogstavhøjde mener jeg at der findes regler, men jeg kan ikke finde dem.
Kan du hjælpe?
Mvh Carl Henning Høy
Bendt
maj 18, 2017 @ 00:45
Hej Thomas
Super godt med din hjemmeside
Jeg leger lidt med ideen om at skal sejle fra Sydfrankrig til Østersøen
Starter på Rhône og så til Rhinen, du skriver nedenstående, men det er vel
muligt at tage Canal Du Rhône au Rhin ?
På vandvejene i Tyskland og på Rhône kan man sejle med ret store både uden problemer. Men hvis du går hele vejen fra Nordeuropa til Middelhavet i Sydfrankrig, er du tvunget til at passere den lille Canal de l’Est / Canal des Vosges. Det er ligegyldigt hvor du vælger at gå ind i kanalerne, og hvor du vælger at gå ud i Middelhavet. Du kommer ikke udenom Canal de l’Est og det er her du vil finde begrænsningerne. De maksimale dimensioner her er :
Johnny
september 24, 2020 @ 22:28
Har en drøm at sejle til Middelhavet når jeg trækker mig fra arbejdsmarkedet.
Karin Sørensen
august 21, 2017 @ 08:09
Hej Thomas.
Vi skal sejle hjem til DK, med start i begyndelsen af september 2017. Vores båd stikker 1,8 hvilken vej vil du vælge
På forhånd tak
Venlig hilsen
Karin Sørensen
Gunnar Uekermann
august 5, 2021 @ 22:56
Hej Karin ! Fik du svar fra Thomas Weber angående jeres dybdegang på 1,80 meter. Vi står i samme situation , stikker 1,80 meter og skal hjem fra middelhavet. Vi vil helst ad floderne. Er der årstid hvor der er mere vand i floderne.
Mvh. Gunnar Uekermann. Sejlbåd inn- star.
Michael Toldbod
august 29, 2017 @ 14:13
Hej Thomas ved du noget om motorstørrelse til sådan en flodtur, ifht til strøm og såviderer hvad vil du min anbefale?
Jan Larsen
februar 5, 2018 @ 12:19
Hej.
Planlagt at tage ad kanaler og floder gennem Tyskland mod Middelhavet i 2018. MEN:
Hvilken slags anoder benyttes, når der sejles på floder og kanaler i Europa?
Har forsøgt forskellige forhandlere (AWN, Palby Marine mfl.) men her får jeg kun vage svar og formodninger og “tro”. Ingen kan give en konkret udmelding.
Thomas Veber
februar 5, 2018 @ 13:03
Hej Jan,
Tak for dit spørgsmål, men det har jeg desværre ingen anelse om. Vi gjorde ikke noget specielt med anoder inden vi sejlede. Brugte de samme som i havet – men det er det rigtige kan jeg ikke svare på 🙁
Hilsen Thomas
Paul harrison
april 2, 2021 @ 11:25
Anoder til flodsejlads er de samme som til alt andet vand.
En akkumolator er to forskellig metaller i en kraftig syre.
På en opladet akkumolator er der en spændingsforskel mellem polerne dem udnytter vi til forbrug, ved afladning æster syne pladerne i akumolatoren, ved opladning tvinger vi det opløste metal tilbage på pladerne.
metaller er opstillet i spændingsrækken hvor zink er een af de laveste. Dermed sikrer vi at zinken ætses istedet for bronze eller aluminium og stål.
Da bronze propellen er skruet på den rustfrie skruealsel er der konstant et kortsluttet bateri, nu mangler vi kun syren og den findes svag som saltvand, desto mere salt desto hurtigere går det. Omvendt er kemisk rent vand en ret dårlig elektrisk leder så der går ætsningen langsommere.
Brug de samme anoder i alle havområder men forvent de tæres hurtigere desto saltere vandet er.
Mathias
maj 16, 2018 @ 23:40
Hej.
Er det med motor hele vejen?
Mathias
Bjarke
juni 13, 2018 @ 11:43
Hej Alle
Nogle som har erfaring med Elbe-Wesser schiffahrtskanal? Vi vil gerne den vej igennem, men vi stikker 1,47m. Er det realitisk ?
Carsten brisson
august 13, 2018 @ 17:27
Jeg har en grand banks 42 masten kan lægges ned er det muligt mvh Carsten brisson
Kanalvejen til Middelhavet – Thomas Veber
november 19, 2018 @ 17:11
[…] Kan du gøre det med din egen båd? Læs her om størrelse af båd på de europæiske kanaler. […]
Carsten
september 5, 2020 @ 18:38
Hej. hvor hurtigt må man sejle ? mvh Carsten
Thomas Veber
september 9, 2020 @ 11:56
Hej Carsten,
Det er lidt forskelligt fra kanal til kanal og flod til flod. Men mellem 10 km/t og ingen begrænsning overhovedet. Og ja! Politiet står med radaren en gang imellem!
//Thomas
Jørgen Jensen
november 7, 2020 @ 22:34
Hvad var den samlede distance ned til middelhavet?
Thomas Veber
november 9, 2020 @ 11:02
Hej Jørgen,
Det er omkring en 1000 sømil – afhængig af vejvalg. Se evt. her også:
http://www.thomasveber.dk/kanalvejen-til-middelhavet/
Hilsen Thomas
Steen Ceeholm
april 14, 2021 @ 11:54
Er det den enste rute mellem Østersøen og Middelhavet ?
Er der ikke en rute igennem Østeuropa ?
Thomas Veber
april 14, 2021 @ 14:15
Hej Steen,
Jo, man kan også sejle på Donau ned gennem Østeuropa, som du nævner. Så kommer du ud i Sortehavet.
Mvh Thomas
Janus Lundgaard
marts 14, 2022 @ 20:20
Hej Thomas
Tak fordi du øser sådan af din store viden om sejlads. Jeg har købt mange af dine bøger og læst dem med stor interesse.
Jeg er ved at sætte mig ind i hvad der skal til for at sejle til middelhavet og har også fundet meget info. Jeg har dog haft svært ved at finde ud af hvad man gør ved sit spildevand. SKAL man have holdingtank ombord og er det let at få den tømt. Ved du måske om det koster noget at få den tømt?
Jeg håber du kan hjælpe mig med at få fyldt mit videnshul ud 🙂
Venlig hilsen
Janus
Bjørn Klepsch
oktober 19, 2022 @ 16:38
Hej Thomas
Jeg ved godt du skriver 1,80m Max dybgang, hvis jeg nu har en båd der stikker 1,86 ville det være helt umuligt at sejle hele vejen igennem til Middelhavet ?
Thomas Veber
oktober 20, 2022 @ 07:09
Hej Bjørn,
Jeg har ikke selv prøvet det, men efter et foredrag i foråret kom der en dame op til mig og sagde:
“Vi har sejlet den rute med en Dehler som stikker 1,90 m. Nogle gange var det meget spændende.”
Så det kan åbenbart lade sig gøre hvis man tager vejen via Mosel og Rhinen og ikke via Maas/La Meuse. Det skyldes sikkert, at bunden er blød, så man kan pløje de få steder det er kritisk.
Men som sagt: Det officielle tal er 1,80 m 🙂
//Thomas
Kim Hansen
november 8, 2022 @ 09:09
Hej Thomas, kan du hjælpe os, hvor langt kan vi sejle op ad Rhone / Saône med en catamaran der er 6.04 i bredden ? Rhone tillader 12 meter, men hvortil og hvad med Saône ? Planen er at sejle så langt vi kan, herefter på lastbil mod Paris hvor båden igen kan sættes i vandet og vi kan sejle resten af vejen hjem. Hilsen Kim
Michael Strange
marts 29, 2023 @ 08:56
Hej Thomas
Jeg var til en spændende kanalaften med dig i 2022. Skal nu afsted mod middelhavet i min 40 fods sejlbåd med masten ombord. Fik ikke spurgt dig om min 16 meter mast vil give mig problemer med den samlede båd længde? Båden er ca. 12,20meter lang og jeg har tænkt at lægge masten Ca. 1 til 1,5 meter ud over stævnen og de resterende ca. 2,30 meter agterud. Jeg ved du anbefaler ikke at lægge masten fremover men jeg tænker den bliver for lang agterud hvis jeg lægger over 3 meter agterud?
Thomas Veber
marts 29, 2023 @ 10:21
Hej Michael,
Tak skal du have.
For os var det ikke et problem, at masten stak bagud, men du skal selvfølgelig gøre det som er bedst for dig og din båd. Jeg kan godt se at det er en meget lang mast 🙂
Mange hilsener,
Thomas
Lars Holm
maj 8, 2023 @ 16:47
Hej Thomas,
Du skriver at “Canal de l’Est” som man skal i gennem, har en max højde på 3,5m. Har været inde på vnf.fr men kunne med mit “skole fransk” ikke finde oplysningerne. Jeg “mangler” ca 20 cm så måske kan det gå om efteråret, hvor vandstande vel er lavere…. Er der flere steder på kanalen, hvor der vil være et problem?
På forhånd tak
Lars