Lær at tage bedre sejlerbilleder
Lær at tage bedre billeder med din mobil når du sejler. Det kræver ikke et dyrt kamera for at tage fantastiske billeder. Torsdag d. 4. februar giver freelance fotograf Peter Brinch i et gratis webinar tips til hvordan du også kan tage bedre billeder med din mobil når du sejler.
Jeg taler med Peter Brinch om enkle metoder så sejlerbillederne bliver virkeligt gode. Peter har en kreativitet og en smittende entusiasme, og efter dette webinar vil du også være en bedre fotograf.
Du vil få mulighed for at indsende et af dine egne fotografier. Vi udvælger tre af deltagernes billeder som Peter Brinch giver respons på og han kommer med forslag til, hvordan det kan blive endnu bedre.
Peter Brinch er sejlende freelance fotograf. Han har de sidste fire år drevet sit firma fra sin Hallberg Rassy Monsun “Libra” som han sammen med familien har sejlet i Middelhavet og Kanarieøerne. Udover sine sejladser fotograferer Peter events, konferencer og brylupper i Danmark og i udlandet.
Den nærmeste tid taler jeg også med den norske YouTuber Erik Aanderaa (No Bullshit, Just Sailing) om solo-sejlads, med Mikkel Kloster (Baltic Solar Arches) om at blive selvforsynende med strøm og med YouTuberne Malin og Johan (RAN Sailing) om at finansiere sin sejlads ved at arbejde ombord.
Se alle de gratis arrangementer her…