Jeg har været utro

Som passioneret sejler er det fantastisk at kunne arbejde hos nordens største bådtilbehørsfirma. Det er ikke kun det, at der er matchracing til firmafesterne, eller at jeg hele dagen er i bådmiljøet. Firmaet er også fyldt med hjælpsomme kolleger som aldrig har albuerne fremme for at fremhæve sig selv, men som altid hjælper hinanden med at løse de opgaver og problemer der måtte findes.

Derfor følte jeg mig utro, da jeg i sidste uge opsagde mit elskede job.

Hvorfor flyve når man kan sejle?

På samme tid som jeg føler mig utro, føler jeg mig også enormt tro. Tro mod mig selv, mine drømme og mine passioner. 1. maj sejler vi vores “Anna Lisa” ned til Middelhavet. Den 25. juni skal vi til stor 50-årsfest i Barcelona og derefter går det videre. Målet er at vinteren skal tilbringes et sted, hvor man ikke behøver at have sko på. Gerne med spor af sand mellem tæerne. Alt det fortæller jeg mere om senere …

Man kan jo faktisk også lykkes

“Hvorfor har du ikke taget orlov?” har flere med rynkede bryn og bekymrede miner spurgt mig. “Hvordan skal det gå når du kommer hjem?”

Bekymringen bliver ikke mindre af, at jeg svarer at jeg vil satse på min skrivning. Alle ved jo, at man i Danmark kun kan leve af at skrive hvis man hedder Leif Davidsen eller Jussi Adler-Olsen. Men ved man ikke kun om man lykkes hvis man prøver? Hvorfor går alle ud fra, at det ikke er muligt?

“Jeg ved at du har passion og drømme, og folk som har det, lykkes altid på den ene eller den anden måde,” var der heldigvis også én som sagde. Det er lige netop det jeg fokuserer på.

Det kan jo lige så godt gå godt som det kan gå galt.

Uanset hvad, så bliver det her den største gave jeg nogensinde har givet mig selv. Uanset om jeg lykkes eller mislykkes. Og ser man sådan på det, så kan jeg vel kun lykkes?