Îles Frioul – en hemmelighed i Middelhavet?
Jeg vil gerne dele en hemmelighed med dig. Ja, det er måske ikke en rigtig hemmelighed. Snarere en offentlig hemmelighed. Men hvis man ikke ved det, så er det jo næsten som en hemmelighed. Vi var i hvert fald rigtig glade for, at der var nogen inde i Port St. Louis du Rhône som fortalte os om dette.
Lige ud for Marseille på Frankrigs Middelhavskyst ligger der en rigtig perle. En lille øgruppe som kaldes Îles du Frioul. Øerne ligger kun 23 sømil fra Rhônes udløb i Middelhavet, så det er en god destination for at teste båden i Middelhavet hvis man kommer fra kanalerne.
På Frioul er der alt det man drømmer om, når man snakker om at sejle i Middelhavet. Gode, beskyttede ankerpladser med vand så klart, at man kan se fiskene svømme rundt under båden. En lille by, godt nok kun med hoteller og turistlejligheder, men alligevel med de fleste fornødenheder af is, købmand, vaskeri og restauranter. Vil man hellere ligge i havn end at ligge for anker, er der også en havn på øerne.
Det dejlige ved at have en båd, er at det er let at besøge utilgængelige øer. Îles du Frioul er dog ikke så utilgængelige som så mange andre, for der går færge til Marseille. Så istedet kan man faktisk bruge øerne til at opleve frankrigs næststørste by, men alligevel vende tilbage til fred og ro om aftenen.
Cabrera – utilgængelige øer i Middelhavet
juni 11, 2014 @ 23:11
[…] Middelhavet ligger der mange fine øer. Jeg har tidligere skrevet om Îles Frioul i Frankrig fordi de var let tilgængelige – specielt for kanalsejlere. En anden lille […]