Gratis e-bog: Sejl til Norge
På et lille døgn, eller en lang dag, kan man sejle fra Danmark til en helt anden, eventyrlig verden i Norge. Man kommer til skærgårde med smalle sund, hvide træhuse, høje fjelde og fisk som bider på krogen uanset hvor dårlig en lystfisker man er.
Skærgårdene i det sydlige Norge er vidunderlige. Men fortsætter man et lille døgn, eller to dagsetaper, kommer man til de fantastiske fjorde på Norges vestkyst. På en almindelig sommerferie kan man få oplevelser som de fleste måske tror, at man skal krydse oceaner og bruge et helt sabbatår for at opnå. Det er ikke kun dybe fjorde og høje bjerge med sne på toppen som gør Norges vestkyst så eksotisk. Det er også sæler, delfiner og spækhuggere. Det hele har man stort set for sig selv.
Jeg har lavet en lille e-bog med tips og tricks til at sejle til Norge. Den er både for familiesejlerne og de garvede søulke. Den giver jeg væk helt gratis, og du kun få den her.
Karsten Pennov
juli 25, 2020 @ 14:13
Jeg håber da at få lejlighed til at sejle nordud igen.
Jeg ser frem til jeres altid inspirerende indlæg.