Giver livet ikke mening?
I gamle dage gik man på jagt for at få mad på bordet. Man fiskede for at overleve. Man red på heste for at komme fra A til B. Man sejlede af samme grund. Eller for at lægge garn. Man dyrkede gulerødder og kartofler, ikke fordi det var hyggeligt, men fordi man behøvede mad. For at overleve.
I vore dage, i den vestlige verden, har vi ikke den slags problemer. Ren, basal overlevelse er i hvert fald (og heldigvis) ikke noget vi behøver at bekymre os om. De fleste af os arbejder heller ikke med noget som har direkte indflydelse på vores overlevelse. Men det betyder måske også, at der mangler noget i vores liv? Noget som virkelig giver mening, på et basalt og grundlæggende plan? Noget som kan tilfredsstille det menneskelige instinkt for at kæmpe for sin overlevelse?
Alt det man tidligere gjorde for at overleve, gør man nu i sin fritid. Jager, fisker, rider, sejler og dyrker køkkenhaver. Det giver god mening i et liv som ellers er præget af kontorer, supermarkeder og motorvejskøer.
Hvor man før i tiden sejlede fordi man skulle fra A til B, fordi man var tvunget, gør man det nu for sjov, og som oftest kun fra A til A. Der er ingen tvivl om, at livet på en sejlbåd giver mening. Her kan man opleve de basale, overlevelsesmæssige udfordringer igen. Dem som vores stenalderforfædre kæmpede med. Det er et rigtigt problem når vandtanken er tom. Det er et rigtigt problem hvis vinden vender på ankerpladsen, og man pludselig ligger opankret ved en luv kyst. Det føles som et rigtigt problem hvis vinden er imod, det regner, blæser og er koldt. Det er ubehageligt når man står i situationen, men man er glad og tilfreds når man har løst problemet.
Det enkle liv på en båd gør også, at man værdsætter højdepunkterne mere. Når man har oplevet modgangen, skal der ikke så meget medgang til for at bringe glæde. Efter en sejlads med høj søgang, regn, modvind og søsyge nyder man virkelig at komme ned i en varm kahyt. Tænde petroleumslampen og få en kop med varm kakao og et stykke knækbrød med spegepølse. Så er kontoret, bilkøerne og rudekuverterne meget langt væk. Kakaoen havde ikke smagt nær så godt, hvis det havde været solskin og varmt ude.
Jeg mener ikke at livet er uden mening, men at sejle giver det i hvert fald mere værdi. Eller at dyrke sin egen mad, eller at fiske. Ting man før i tiden gjorde for ren overlevelse. Jeg hverken jager eller fisker, men jeg går ud fra at det er det samme. Er du enig med mig?
februar 12, 2014 @ 15:50
Hej Thomas. Jeg er helt og aldeles enig med dig. Og det er ikke for at tale dig efter munden. Jeg sejler meget. Men dog kun i DK farvande. Det trækker ikke rigtig i mig for at komme langt væk. Men jeg elsker at læse beretninger fra andre der gør det. Jeg opholder mig meget i min båd. Jeg er blevet Efterlønner pr. 1. Sept . 2030. Og har mere eller mindre været i båden siden. Dog er jeg lige pt. I Alanya i Tyrkiet i 3 uger. Er lige vendt hjem fra min daglige tur på havnen, og lagt et par billeder ud på FB derfra. Jeg lever efter min selvopfundne parole der lyder: vær god ved dig selv, og nyd dagen i dag. I morgen er jeg måske død! Men det gør det nok lidt nemmere at jeg bare er mig selv. Er tidl. Gift og har voksne børn og 3 børnebørn. Men trives rigtig godt alene. Har kørt Europa rundt med lastbil i 40 år, og det går vist bedst hvis man er lidt enspænder. Ha en god dag hvor end du er lige nu. Hej Hej.
februar 12, 2014 @ 16:00
Hej Johnny
Det lyder som en rigtig god livsfilosofi! Dejligt at du har muligheden for at bruge så meget tid i båden – og andet som giver mening.
februar 12, 2014 @ 16:32
Hej Thomas! Hvordan kan man være andet end enig i dine betragtninger? – Efter næsten 20 år, hvor vi har udlevet de fleste af vore mål og drømme på de store have, trækker det stadig i os efter det enkle liv derude. – Gør din drøm til et mål, og hold fast i det, har været vores livsfilosofi. Og det har givet os et fantastisk spændende liv, som vi godt kunne unde andre!
februar 12, 2014 @ 20:21
Hej Thomas,
JA!
Det er alle de de lag, der er mellem os og de virkelige realiteter, der gør livet og hverdagen abstrakt og stressende. Alle de lag fjernes pludseligt, når et girafføl parteres i Københavns Zoo, og ved synet af realiteterne så får Facebooks meningsdannere og Wall Street Journal’s journalister “et føl”. Og når vi har kløvet en rummeter brænde, så kan vi se resultatet lige her og nu, færdigt arbejde! Og når vi har kløvet 100 sømil bølger, så kan vi mærke, at vi kom fra A til B. Det er håndgribeligt og afstressende; det giver mening!
februar 12, 2014 @ 21:58
Hej Thomas
Ja, du har fuldstændig ret. Navigare necesse est gælder stadig. Det er måske nok i en lidt anden kontekst, men jeg mener faktisk det er nødvendigt at vi rejser ud i verden for at lære om andre kulturer. Det er vigtigt at vi oplever kulturen, der hvor den hører hjemme og hvor den besidder sin originalitet. Der indeholder den stadig sin smittende livskraft, som vi husker og bærer med os i resten af vores liv. Og når vi senere møder den i skikkelse af en person i vores eget hjemland, så vil vi fyldes af glæde og og ikke af frygt, som det ellers sker, når vi møder noget ukendt. På den måde vil jeg mene, det er nødvendigt at sejle, eller i det mindste at rejse, for at få udvidet vores horisont og . Når vi sejler ud på denne rejse, så bliver vores hverdag enkel og langsom, så vi mærker og føler indtrykkene på vores krop. Udfordringengen bliver bliver simpel overlevelse i nogle tilfælde, og det gør oplevelsen total. Hjemme igen synes alt i den første tid som bagateller og uinteressante ting af knap af simpel underholdningsværdi. Langsomt indhylles man igen i en trummerum og kan i enkelte tilfælde vækkes af et girafføl, men er det egentlig vigtigt? At rejse er vigtigt, og jeg vælger at sejle ligesom dig!
februar 12, 2014 @ 23:58
Hej Jag är svensk med en del Norskt blod min fars mors far var kommendanten i Horten under Kriget.
De generna måste ha gjort att jag älskar Havet och seglingen. Jag har avslutat min livsgärning som lärare och försöker ta min båt ner till medelhavet.Jag ligger förnärvarande i
Lubeck och tänker fara vidare mot de franska kanalerna i Maj.
Finns det någon som önskar pröva på de franka kanalerna i sommar så hör av er.
Tack Tomas för dina fina artiklar som jag har läst med nöje.
Travemunde till Sete Jag har gjort Calaise till Sete men det var för 35 år sedan.
Min båt är en Arietta 31 foot.
Mvh carl-eric ländell
februar 14, 2014 @ 09:29
Tak for alle jeres kommentarer. Dejligt at vide, at man ikke er den eneste 🙂
februar 14, 2014 @ 17:26
Hej Thomas, jeg er absolut enig med dig, og finder selv hverdagens trængsler er langt væk når først fødderne er plantet på dækket, uanset vejret.
Som du rigtigt skriver, så var meget af det vi gør idag en nødvendighed før i tiden for at overleve, idag er det afslapning og fornøjelse der dyrkes, uanset om man er jæger, fisker eller sejler.
Ved ikke om det er forkert at sige at man ” forlader ” hverdagen for en stund ?!
Mvh Carsten
Humorisk