Felix Smith: Om at sejle over Atlanten
“Ligesom i Over Atlanten på TV5?” Sådan reagerer mange, når jeg fortæller, at jeg har sejlet over Atlanten tre gange.
Så da Felix Smith en lidt grå formiddag i oktober kom ombord på min båd i Nyhavn, troede jeg derfor, at jeg skulle udfordre ham om det at sejle over Atlanten. For som sejler reagerer jeg på, at meget af det vi så på tv-programmet er stærkt dramatiseret.
Men det blev Felix, som udfordrede mig, og i samtalen i min podcast Eventyrsejlerne fik jeg desuden en masse indsigter. Felix’ sejlads over Atlanten handlede nemlig ikke kun om fysisk sejlads og at lave TV, men lige så meget om dyb personlig udvikling, venskaber og læring.
Jeg bliver derfor nødt til at advare dig:
Hvis du hører afsnit 18 af podcasten Eventyrsejlerne med Felix Smith, så sælger du huset, køber en båd og sejler over Atlanten indenfor de næste 14 dage.
“Det var en af de største oplevelser, jeg nogensinde har haft i mit liv,” siger Felix. “Jeg havde faktisk bare lyst til at tage turen tilbage igen med det samme.” Hans grin er smittende mens han siger det, og det til trods for, at hans sejlads i tv-programmet faktisk var noget mere udfordrende end min egen var.
Jeg sejlede selv fem personer i en 30-fods familiebåd, optimeret til komfort og med stort set alt i udstyr. Vi satte sejlene ved Kap Verde og rørte dem næsten ikke igen, før vi nåede Tobago. Det var mere besværligt for Felix.
“Vi havde den mest vindstille passage i 10 år,” fortæller han.
Selvom det udadtil virker som en mere smooth champagnesejlads i en stor Whitbread-båd, så måtte de krydse frem og tilbage over Atlanterhavet og kæmpe for hver eneste lille smule vind – og samtidig have uvisheden om, hvornår de kom frem. Desuden var der uroen, om de havde ressourcer nok ombord til hele turen. Med 17 personer ombord, er der også tre gange så mange som på min båd til at stå i vejen, når man skal ned i kahytten eller hente noget i køleskabet.
Men én ting har Felix og jeg tilfælles: Følelsen af isolation, når man er langt ude på havet, og her betyder det ikke så meget, hvor mange mennesker der er ombord.
Felix siger det så fint: “Der er ingen hjælp at hente derude. Du er alene på havet, og du er nødt til at klare det selv.”
Den følelse af total selvstændighed og afhængighed af ens egne evner er noget, der binder alle sejlere sammen, uanset hvilken båd de sejler.
Fra Felix’ sejlads kan du blandt andet lære:
- Grib mulighederne, når de opstår
Hvis du får chancen for at forfølge en drøm eller et eventyr, som Felix gjorde med sejladsen over Atlanten, så tag springet, selvom det kan virke skræmmende. - Hold en positiv attitude
Uanset om tingene går efter planen eller ej, er det vigtigt at bevare en positiv indstilling. Felix’ glæde ved at sejle over Atlanten, trods forsinkelser og udfordringer, er en god påmindelse. - Vær til stede i nuet
Undgå at lade stressfaktorer som deadlines eller tidspres ødelægge det for dig. Det er vigtigt at være til stede og nyde sejladsen, som Felix gjorde. - Tag ansvar for dine egne drømme
Som Felix siger, så skal man tage kaptajnshatten på og sørge for, at ens drømme bliver realiseret. Ingen andre gør det for dig. - Lad ikke frygten holde dig tilbage
Mange undlader at tage på eventyr på grund af frygt for det ukendte. Felix viser, at man kan klare mere, end man tror, og at frygt ikke bør være en hindring.
Vil du høre hele historien om Felix Smiths sejlads over Atlanten? Så lyt til episode 18 af Eventyrsejlerne på Spotify, eller der hvor du normalt lytter på podcasts. Jeg lover, du bliver inspireret til dit eget eventyr – stort eller småt!