Er fisken giftig?

Barracudaen vi fangede lige inden revet på Antiguas sydkyst er en 75 cm. lang dræbermaskine. Der er ikke mange her som er bange for hajer, men er der barracudaer under båden er der ingen som bader. Det er et farligt rovdyr med centimeterlange spidste tænder vi nu har liggende i cockpittet. Men kan vi spise den?

Vi tænker uroligt på den hollandske båd som fangede en lignende barracuda nede ved Tobago og fik den meget ubehagelige mavesygdom ciguatera. Fisk som spiser ved koralrev, specielt rovfisk, kan opsamle giften ciguatoxin.

Baracudaen er det absolut sidste dyr i fødekæden, så risikoen for at blive syg er derfor større med netop den fisk.

Da jeg ser en lokal gå rundt i en gul regnjakke inde i vandkanten i ankerbugten, går jeg ud fra at det er en fisker. Jeg må ind og spørge ham.

Manden i regnjakken står stadig i vandet foran et lila skur under et par palmer. Bag skuret ligger et par gamle surfbrædder og en motorbåd står opklodset bagved.

“Normalt skal du ikke være bange for ciguatera her,” siger fiskeren som hedder Alex. “Disse fisk fangede jeg ude på revet i går.” Han viser mig et dusin red snappers og papegøjefisk han har liggende i sin spand.

Vi snakker lidt videre om fiskeriet her, og han peger ud på sin fiskerjolle, og viser det sted han selv plejer at fiske.

“Hvis du alligevel er urolig,” fortsætter han, “så tag din barracuda med ind på stranden når du renser den. Læg nogle af indvoldene der oppe,” han peger op på et par palmer og buske nogle meter inde på stranden. “Så kommer myrerne. Myrerne kan heller ikke lide gift og de undgår fisken hvis den er giftig. Hvis myrerne kommer til den, er den ok.”

Vi snakker lidt videre, men jeg er ivrig efter at komme tilbage til Anna Lisa og rense barracudaen. Alex holder sin knyttede hånd imod mig, og jeg slår min egen knytnæve mod hans til afsked. Fiskeriet giver en forbindelse mellem os.

“Jeg skal ud igen i eftermiddag,” siger Alex som det sidste. “Du må gerne følge med.”

Myrerne hjælper

Det ene tropiske regnskyl efter det andet vasker saltet af Anna Lisa. Der er god grund til at have regnjakke på ligesom Alex. Men endelig klarer det op, og en spand med affald fra barracudaen kommer med i jollen ind til stranden.

Kommer myrer også frem i regnvejr? Lige nu regner det ikke, så vi håber at de alligevel vil hjælpe os.

Vi ved jo ikke hvilken del af fisken myrer foretrækker, så lidt tarme, en lever, fiskens drabelige hoved og et lille stykke filet lægges på stedet som Alex udpegede. Det varer ikke længe inden et par bittesmå myrer er henne og snuse til fiskeaffaldet. En kat holder også på afstand øje med os. Måske gjorde Alex også det, for han kommer hen og studerer resterne af fisken.

“Det er en ung barracuda. Der er ingen problemer. Og se alle myrerne …”

“Men myrerne kravler jo ikke på fisken,” svarer jeg. Stadig lidt urolig efter at have læst om hvilke pinsler man skal igennem, hvis man får ciguatera.

Alex peger på en hel flok små myrer på to millimeters længde som ivrigt løber frem og tilbage mellem tarmene og et hul i jorden. “Den er god nok!”

Barracudaen er måske den mest velsmagende fisk vi indtil nu har fanget. Den gav mig også en fisketur, en at drikke en øl med på stranden og måske starten på et nyt venskab. Det er en super bonus.