En unik sejlads på Donau: Oplev Balkan fra vandet
Sidste år havde min 19-årige datter Mathilda og jeg et fælles mål: Vi ville have sejleroplevelser og vi ville have et eventyr.
Mathilda havde også et ekstra mål: Det skulle være varmt 🌡️
Det blev til en sejltur gennem Østeuropa til Balkan, og det har nok været min mest spændende hidtil – og den som har berørt mig mest.
Eventyret begynder
Min lille 17-fods speedbåd “Mini Lisa” blev trailet til Østrig, og så begyndte vi at sejle ned ad Europas andenstørste flod, Donau.
Vi havde flere nærgående møder med politiet under den brændende sol i Kroatien og Ungarn. Det var også kun med hjælp fra en uventet side, at vi fik stemplet passene i Serbien. En uventet invitation fra Liberlands præsident fik os også til at opdage en dybere strøm af konflikter langs floden.
Krigen i Ukraine var til tider tæt på, men krigen på Balkan i ‘90erne var til sidst også meget tydelig.
Men heldigvis oplevede vi også den store frihed på vandet. Vi ankrede og svømmede, sejlede til nærmest tropiske strande i Ungarn og vi mødte en varm gæstfrihed fra de lokale i de syv lande vi besøgte.
For os var det som at sejle igennem hvide områder på landkortet. På hele turen mødte vi kun én anden udenlandsk lystbåd, og den var fra Tjekkiet.
Med strømmen til Balkan
En far-datter-odyssé i en 5-meters båd på Donau
Det er titlen på bogen som Mathilda og jeg har lavet om turen på Europas legendariske flod, og du kan bestille bogen her.
Fra de stille morgener, hvor duggen stadig hænger over Donau, til de støjende aftener i Beograds gader, skildrer Mathildas fotos vores rejse med nærvær og ægthed.
Sammen med mine fortællinger bliver Med strømmen til Balkan ikke kun en eventyrlig rejsebeskrivelse. Det er også en fortælling om, hvordan man med små midler kan få store eventyr og om familiebåndene, der styrkes, når man sammen tør vove sig ud på ukendt vand.
Masser oplevelser
“Det er som om vi har været afsted helt vildt længe og ikke kun i et par uger,” sagde Mathilda, da vi sejlede ud fra havnen i Novi Sad, Serbiens andenstørste by.
Det var nemlig som om, at des længere østpå vi kom, jo flere oplevelser fik vi. Næsten for mange, faktisk.
Bogen er da også fyldt med spændende fortællinger og fascinerende billeder, der vil inspirere dig til at udforske og måske endda planlægge dit eget (sejler-)eventyr.
Er du til eventyr på vandet?
Bogen er fyldt med:
- Eventyr
Følg med gennem fem hovedstæder og syv lande. - Personlige fortællinger
Nyd spændende oplevelser og rørende øjeblikke i far-datter-relationen, mens vi sejler på floden og navigerer i livets overgange. - Levende fotografier
Mathilda har en skarp sans for detaljer og det har givet hende et fotograferingsstipendium. Hendes fotos fanger øjeblikket og landskaberne på en måde, der får læseren til at føle sig som en del af rejsen.
Det her er den flotteste bog jeg har lavet indtil nu. Formatet er ikke kun større og i hardcover. Der er også bedre kvalitet på papir, tryk og billeder.