En eventyrer som inspirerer

Nogle gange møder man et menneske, der gør et særligt indtryk. Sådan et menneske er Søren Dahl. Vi lå på den samme ankerplads på Madeira i 2000. Senere krydsedes vores veje på Gran Canaria, Cape Verde og forskellige steder i Caribien.

At sejle over Atlanten fire gange er ikke det eneste Søren har gjort. Han var blandt de første til at etablere økologisk landbrug i Danmark. Han har kørt en pølsevogn tværs over USA, og solgt hotdogs i både Kina og Grønland for velgørenhed. I en alder af 50 har han gennemført to ironman. Bare for at nævne “et par ting”.

Søren er et inspirerende og drivende menneske, og jeg var så heldig at høre et af hans foredrag i København i efteråret. Foredraget handlede om at nå sine mål. Men da han fortalte om hvordan han, efter at have været i Columbia sammen med det danske landshold i banecykling, og var tæt på ikke at komme med flyet hjem, lænede en af tilhørerne sig tilbage i stolen og foldede armene over brystet. Da foredraget var færdigt, og Søren svarede på spørgsmål, sad manden stadig tilbagelænet med armene over kors. Som om han havde hørt det han havde brug for at høre, for at kunne konkludere, at det er umuligtat realisere sådanne projekter. Han rakte efter lidt tid hånden i vejret og spurgte Søren: “Har alt det du har opnået slet ikke haft nogen omkostninger? Du kan vel ikke have børn og familie med alt det du har lavet?”

Da Søren havde svaret, sad manden og nikkede selvtilfreds. Jeg kunne næsten se at han tænkte, at det Søren havde opnået kunne man kun opnå, hvis man ikke havde nogen forpligtelser af nogen art.

Her havde jeg lyst til at smide en bog i hovedet på manden. Jeg havde godt nok ingen bøger med, men så min mobil da. Eller mine nøgler. Hele Sørens foredrag handlede om, at man med målrettethed og vilje, kan opnå sine mål. Men visse mennesker vil hellere se forhindringerne end mulighederne.

“Min båd er for lille”, “min båd er for stor”, “mit hus er for dyrt”, “børnene er for små”, “børnene er for store” … Man kan altid finde en undskyldning for ikke at komme ud af sin komfortzone og realisere sine drømme. Det er ligegyldigt om det gælder at rejse, starte eget firma, eller lære at spille klaver. Men vi har selv et valg. Det er forskellen mellem at sidde på bagsædet eller bag rattet i den bil vi kalder “livet”. Vi bestemmer selv hvad vi vil med det. Og det skal nok gå. Problemerne har en tendens til at løse sig.

Men hvorfor ser vi hellere forhindringerne end mulighederne? Hvorfor lader vi angsten bestemme over drømmene? Angsten for alt det som kan gå galt, i stedet for glæden ved det hele når det går godt? Når Søren sætter sig et mål går han “all in”. Han har 100% fokus på sit mål, og arbejder de fleste af døgnets vågne timer for at nå det. Derfor lykkedes han med sine planer. Han arbejder hele tiden målrettet imod det. Holder fokus.

Det er sjældent at jeg selv har mulighed for at gå “all in”. I stedet tager jeg små skridt hver eneste dag. Bestemmer mig for at bruge 10 minutter, en time, eller hvad der nu er rimeligt på mit projekt. Hver eneste dag! Selv hvis jeg er træt efter en lang dags arbejde, overkommer jeg 10 minutter. Og de 10 minutter bliver som oftest til mere, for det er jo inspirerende at arbejde mod sine drømme og mål. Og lige pludselig, med kun en time eller 10 minutters indsats om dagen, har jeg nået mit mål.

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre, hvordan du når dine mål? Skriv gerne i kommentarerne her under.

(Du kan læse mere om Søren Dahl og hans projekter på hans hjemmeside. Her giver han også gode råd mod søsyge.)