Uncategorized

I denne uge søsatte vi “Anna Lisa” efter en intensiv vinter i værkstedet. Næste gang hun skal på land, har hun forhåbentlig været både en tur gennem Europas floder til Middelhavet og to gange over Atlanten.

Et tip som har hjulpet mig når jeg om natten, i stedet for at ligge i min varme seng, har ligget nede i båden med et stykke værktøj i hånden, er noget Søren Dahl fortalte da jeg interviewede ham til Hold kæft og rejs.

Find dit hvorfor

En morgen i januar, hvor det stadig er mørkt og termometeret står så langt nede, at man fryser, bare man ser på det, kan det være svært at motivere sig til de mange ensomme timer i værkstedet med at trække kabler til et nyt elsystem i båden, mens vennerne mødes på en varm café og drikker kaffe.

Søren ved, at der kommer stunder, hvor han får lyst til at stoppe sit projekt, allerede inden det er kommet ordentligt i gang.

“Man skal holde sit fokus. Det er vigtigt at vide, når man bliver lidt træt, hvorfor man vil det. Specielt når man står op en januar morgen klokken halv syv. Den største forhindring for at lykkes sidder oppe i hovedet. Vi skaber forhindringer for os selv, som er større end de ydre, praktiske problemer.”

Når han beslutter sig for at gennemføre et projekt, finder han sit hvorfor. Hvorfor vil jeg sejle til Grønland? spørger han. Hvorfor vil jeg rejse tilbage til Tahiti? Hvorfor er det vigtigt i det hele taget? Når de dage og situationer kommer, hvor han bliver træt, eller økonomien gnaver, finder han sit hvorfor frem igen.

Fordi!

Det gjorde jeg også, og når jeg tænker på de dybe samtaler man har under stjernerne på nattevagten, de livslange venskaber som skabes på ankerpladserne, palmerne, varmen og det klare vand er der slet ikke noget hvorfor tilbage: Kun et FORDI!

Har du fundet dit “hvorfor”?

Som passioneret sejler er det fantastisk at kunne arbejde hos nordens største bådtilbehørsfirma. Det er ikke kun det, at der er matchracing til firmafesterne, eller at jeg hele dagen er i bådmiljøet. Firmaet er også fyldt med hjælpsomme kolleger som aldrig har albuerne fremme for at fremhæve sig selv, men som altid hjælper hinanden med at løse de opgaver og problemer der måtte findes.

Derfor følte jeg mig utro, da jeg i sidste uge opsagde mit elskede job.

Hvorfor flyve når man kan sejle?

På samme tid som jeg føler mig utro, føler jeg mig også enormt tro. Tro mod mig selv, mine drømme og mine passioner. 1. maj sejler vi vores “Anna Lisa” ned til Middelhavet. Den 25. juni skal vi til stor 50-årsfest i Barcelona og derefter går det videre. Målet er at vinteren skal tilbringes et sted, hvor man ikke behøver at have sko på. Gerne med spor af sand mellem tæerne. Alt det fortæller jeg mere om senere …

Man kan jo faktisk også lykkes

“Hvorfor har du ikke taget orlov?” har flere med rynkede bryn og bekymrede miner spurgt mig. “Hvordan skal det gå når du kommer hjem?”

Bekymringen bliver ikke mindre af, at jeg svarer at jeg vil satse på min skrivning. Alle ved jo, at man i Danmark kun kan leve af at skrive hvis man hedder Leif Davidsen eller Jussi Adler-Olsen. Men ved man ikke kun om man lykkes hvis man prøver? Hvorfor går alle ud fra, at det ikke er muligt?

“Jeg ved at du har passion og drømme, og folk som har det, lykkes altid på den ene eller den anden måde,” var der heldigvis også én som sagde. Det er lige netop det jeg fokuserer på.

Det kan jo lige så godt gå godt som det kan gå galt.

Uanset hvad, så bliver det her den største gave jeg nogensinde har givet mig selv. Uanset om jeg lykkes eller mislykkes. Og ser man sådan på det, så kan jeg vel kun lykkes?

Kender du Weilbachs boghandel i København? Det er ellers et fantastisk sted at drømme sig væk. Udover søkort og cruising guides til alverdens lande, har de også masser litteratur om havet og sejlads. Virkelig et besøg værd.

Weilbach har også en bogklub: SEJLERklubben. Her kommer der hver måned en sejlerbog til stærkt reduceret pris. For et par måneder siden var det “Hej far kære Emil” af Mikkel Beha og Emil Midé Erichsen. Denne måned er det Hold kæft og rejs.

Ikke nok med at man kan få Hold kæft og rejs til 199,- kr. Det er også i en udgave med endnu flere farver, bedre papir og dyrere tryk end hidtil. Men skynd dig, for det gælder kun i februar.

Læs mere om SEJLERklubben her eller “like” Facebooksiden her for at høre mere om nye sejlerbøger.

P.S. Check lige medlemsbladet her!

“Må jeg hjælpe?” spurgte min datter Mathilda som var fire år gammel.

Vi lå i Frankrig med båden, og jeg var igang med at skifte olie på motoren. Min spontane tanke var at svare nej. Det tager kun et kvarter at ordne. Hun kunne vel lege lidt imens? Men heldigvis nåede jeg at tænke en gang til. En af grundene til at leje huset ud og begive sig ud på en etårig sejlads var jo ikke kun at få oplevelser. Det var også for at få tid sammen. Som en familie. For første gang i meget lang tid var tid faktisk det, vi havde mest af. Om det tog et kvarter eller en time at skifte olie var vel egentlig ligegyldigt?

Jeg begyndte at vise Mathilda, hvor man pumper olien ud, hvordan oliefilteret løsnes, og hvor man skal lægge klude for at suge den sidste olie op, som altid løber ud af motoren, når filteret skrues af.

Det var en stolt far og datter, som den aften kunne sætte sig ved middagsbordet i båden. Olieskift blev derefter en far-datter-opgave.

Et par måneder senere på en lille ø i Middelhavet møder vi en anden dansk båd. Det er også tid for dem at skifte olie, og de leder efter en mekaniker. Jeg tilbyder min hjælp, og dagen efter tropper Mathilda og jeg op med værktøjskassen i hånden. Skipper vrider hænderne og får en nervøs rynke i panden, da fireårige Mathilda skubber os til side og uden tøven kravler ind i motorrummet.

“Er det ikke oliefilteret?” Mathilda peger på en hvid cylinder på motoren.

Jeg nikker bekræftende.

“Så skal vi huske at lægge klude under der, far.”

Skipper ser overrasket ud, men min stolthed vil ingen ende tage. Havde vi været hjemme, ville min datter aldrig have været med.

Ingen passagerer

Der bør ikke være nogen passagerer på en båd (og mon ikke det gælder i autocamperen og i sommerhuset også?)

Hvis alle engageres, uanset alder, bliver de også delagtige og synes at det er sjovere. Det gælder både børn og ægtefæller. Det er ikke nær så sjovt at være passager og bare følge med, som det er at være en del af besætningen på godt og ondt. Del ud af ansvaret, skipper!

-Thomas

PS: Stegt brandmand?

“Den var så stor her til at starte med!” Min søn Troels’ øjne lyser, og han viser med armene hvor stor brandmanden var. Nu er den blevet til en lille klump på størrelse med en fem-krone. Godt krydret med salt, peber og paprika. Den stegte brandmand ser egentlig ret så appetitlig ud, men noget vender sig alligevel i mig, og jeg undskylder for ikke at sætte gaflen i den.

Sådan kan det også gå når ansvaret slippes fri, og børnene er ansvarlige for maden. Men de lysende øjne og den store glæde vejer mere end rigeligt op for det.

Hvis hele rejsen er planlagt ned til mindste detalje hjemmefra, snyder man sig selv for mange rejseoplevelser. Når der hele tiden er planlagt anløb til bestemte havne, og sejladsen skal times efter gaster som skal af og på, er man altid på vej videre og har svært ved at være til stede det sted, man egentlig er.

Der er ikke mange af dem, jeg har talt med til Hold kæft og rejs, som begrænser deres lange rejser til kun at være på ét sted. Men når man sidder hjemme og kigger på kortet og guidebøgerne for at planlægge, ved man ikke, hvilke oplevelser som venter. Guidebøgerne giver kun et lillebitte udsnit af, hvad man kan opleve. De guider dig i den rigtige retning til at finde nogle oplevelser og højdepunkter, men langt fra dem alle.

Det bliver meget sjovere hvis der er plads til overraskelser og de steder, du selv finder undervejs. Hvis alt er planlagt hjemmefra, er det svært at være åben over for de nye oplevelser, som dukker op. Det kan være fordi man møder nogle mennesker eller kommer til at gå ned ad en forkert gade.

Omvendt kan det som hjemmefra er en drøm, også godt blegne lidt, når det har været virkelighed i nogle måneder. Så kan man have brug for lidt afveksling. Man kan helt enkelt blive udsat for “tropetrivialitet”. På et tidspunkt kommer alle Bounty-øerne måske til at ligne hinanden, og så kan det være rart med lidt afveksling.

Fordelen ved ikke at have planlagt for meget er, at man kan bryde tropetrivialiteten, når man vil. Er alt allerede planlagt minutiøst, er det måske umuligt at ændre, hvis man undervejs opdager, at man vil noget andet.

Sidste chance

Mandag den 30. november, er det sidste chance for at forbestille Hold kæft og rejs for kun 200,- kr. inklusive fragt. Bogen er det første skridt imod at kaste los og sejle ud i verden.