Moory, en fremtrædende aktør inden for segmentet af bådtilbehør i Sverige, udvider nu sin forretning til Danmark ved at åbne en dansk webbutik på moory.dk. Siden opstarten i 2021 er Moory hurtigt blevet populært blandt bådentusiaster takket være sit fokus på kvalitet, service og tilgængelighed. Denne ekspansion markerer en ny fase for danske bådejere, som nu nemt kan få adgang til højkvalitets bådudstyr.
Hvorfor er Moory det oplagte valg?
Omfattende sortiment: Fra basisudstyr til avancerede bådtilbehør, Moory har alt, du behøver for at forbedre din bådoplevelse.
Effektive leverancer: Takket være et velfyldt lager i Helsingborg sikrer Moory, at dine varer leveres hurtigt, hvilket muliggør mere tid til aktiviteter på søen.
Exceptionel kundeservice: Moorys kundeservice er klar til at assistere med et team af engagerede medarbejdere, hvilket garanterer, at du får hjælp, når du har brug for det.
Med lanceringen i Danmark forvandles Moory fra at være bare en butik til at blive en banebrydende kraft inden for tilgængelighed og kvalitet af bådtilbehør. “Vores mål er at forenkle og forbedre bådlivet for alle”, forklarer grundlæggerne. Gennem partnerskaber med førende mærker i både Sverige og Europa leverer Moory konstant produkter af højeste kvalitet.
På en sejlbåd på oceanet bor og arbejder man tæt sammen. Konstant er der udfordringer. Man lærer derfor en masse om samarbejde og problemløsning, når tingene går i stykker, og hjælpen er flere dages sejlads væk.
Hver eneste dag bruger jeg mine erfaringer fra oceansejladsen i både mit eget firma og i mine tidligere jobs som IT-chef – det seneste i en international industrivirksomhed.
Mine sejladser over verdenshavene har formet mig som leder og problemknuser på en måde, der måske vil overraske mange.
Kan du forestille dig, at et møde på et fiskemarked på Antigua i Caribien har inspireret mig til at løse konflikter på kontoret – allerede inden de opstår?
Eller at reparationer af vindroret, midt i en kuling ud for Afrikas kyst, har givet mig indsigt til at gennemføre en umulig opgradering af et økonomisystem i Europa og Asien?
Eller at det at stirre ud over havet, med mere end 1.000 sømil til nærmeste kyst, har styrket min evne til at løse komplekse problemer på kontoret?
Det lyder utraditionelt, men det er min virkelighed.
Vil du have mig ud til din virksomhed for at holde et lærerigt foredrag?
På mit foredrag “IT-chefen som er sørøver” vil du se, hvordan 20.000 sømil i en sejlbåd kan forvandle problemer til high fives, og få idégenerering til at blive enkel – samtidig med at det hæver arbejdsglæden på kontoret.
Jep, jeg viser på foredraget hvordan du selv kan få smilet frem med min sørøver-metode fra Caribien.
På foredraget får deltagerne også:
Enkle værktøjer til at løse problemer i projekter
Strategier til at undgå konflikter på kontoret
Et energiboost uden lige
Min kombination af erfaringer fra oceansejlads og internationale virksomheder præsenteres i en inspirerende fortælling, der udfordrer traditionelle syn på samarbejde og skaber positiv forandring.
“Med udgangspunkt i foredraget fik vi mange gode og spændende diskussioner i løbet af dagen.”
– Catharina Bystrøm, Vellinge Kommune
Dette foredrag er ikke kun for sejlere eller IT-specialister. Alle, der samarbejder med andre eller står over for daglige udfordringer, vil have glæde af foredraget.
Hvis du tror, at dette foredrag også kan gavne din virksomhed på en personaledag, kick-off eller konference, så kontakt mig gerne.
“Årh, jeg håber at vi møder spækhuggere,” sagde vi til hinanden, da vi sejlede vores Bavaria 36 Anna Lisa fra Mallorca til Marstal i 2020.
Vi så masser hvaler, da vi rundede Gibraltar. Det var som at sejle i skærgården, med klippeskær langs siderne, bortset fra at de her skær var levende og sprøjtede vand.
Stort set hele vejen op langs Portugal havde vi delfiner omkring os. Jeg kunne sidde i timevis på prædikestolen, med fødderne dinglende ud over vandet, og delfinerne kun en halv meter fra mig.
Men vi mødte ikke en eneste spækhugger.
Da vi kom hjem, begyndte vi at læse om spækhuggerangrebene på sejlbåde. Det var nemlig lige omkring det tidspunkt vi sejlede, at de startede.
“Årh, godt, at vi ikke mødte spækhuggere,” tænkte jeg stille efter at vi var kommet hjem. For det kan nu være et farligt møde i det område.
Siden da har jeg holdt øje med situationen, og det vil jeg gerne dele med dig her.
Spækhuggere langs Den Iberiske Halvø
Det er en speciel art af spækhuggere, som lever fra Gibraltarstrædet og vest på, rundt om Den Iberiske Halvø. Flokken er på cirka 50 individer, og man mener, at det er de 15 af dem, som står for angrebene.
Spækhuggerne angriber primært mindre både under 15 meter. De går direkte efter roret, og gnaver eller slår, indtil der ikke er noget tilbage af det. En overvejende stor del af de angrebne både skal bagefter have hjælp for at komme til land, da de ikke længere kan styres.
Langkølede både, med roret hængslet på kølen, virker til at gå fri.
Det er kun den iberiske underart af spækhuggere, som har denne opførsel. Spækhuggere i for eksempel Norge gør det ikke.
I 2020 var det ni spækhuggere som stod for angrebene, men i 2021 var tallet oppe på 14.
Området som angrebene sker på, er også blevet udvidet, og går nu hele vejen fra Den Engelske Kanal til Marokko. Højest sandsynligt betyder det, at spækhuggerne lærer af hinanden, og at problemet kun vil eskalere, med mindre der gøres noget.
I 2020 så man det mønster, at angrebene flyttede sig fra Gibraltarstrædet i begyndelsen af sommeren, op til Biskayen i september, og så tilbage til Gibraltar i november.
Sådan er det ikke længere. Nu er de i hele området hele sæsonen.
Angreb
Hvis du sejler på strækningen fra Den Engelske Kanal til den spanske Middelhavskyst kan du næsten ikke undgå at sejle igennem de områder, hvor spækhuggerne plejer at holde til.
2020: 41 angreb (68% medførte skader på båden) 2022: 81 angreb (84% medførte skader på båden)
Hvor stor er risikoen for angreb?
Der går mange rygter i havnene, så marinebiologen og langturssejleren Mikael Ovegård har regnet på, hvor stor risikoen for et angreb egentlig er.
For at kunne beregne hvor stor risikoen er for at blive angrebet, er man også nødt til at vide hvor mange både som sejler i området, også dem som ikke angribes. Der findes ikke sådan et officielt tal, men Cruising Association opfordrer til at man registrerer sig om man sejler i området – uanset om man bliver udsat for et angreb eller ej. Der har også været diverse grupper på sociale medier, hvor sejlere har registreret sig.
I en af disse registrerede 127 både sig, og to blev angrebet.
Det er altså en risiko på 1,5%
Dette er dog et meget usikkert tal, da der ikke regnes med værdier af usikkerhed. Hensigten her er at give sejlere, der overvejer at sejle langs Portugal og Spanien, en mere håndgribelig risiko at forholde sig til, snarere end rygterne som florerer i havnene.
Hvorfor gør de det?
Der er mange teorier, men der er endnu ingen som faktisk ved, hvorfor spækhuggerne angriber sejlbåde.
Det er dog ikke for at søge føde, eller for at angribe mennesker ombord på båden. Denne underart af spækhuggere spiser udelukkende tun.
Hvad skal du gøre ved et spækhuggerangreb?
Orca Iberica har en række forholdsregler at følge, hvis man udsættes for et angreb. Det er bl.a.:
Sænk farten på båden, stop motoren eller tag sejlene ned, hvis det er muligt.
Sluk autopiloten og ekkoloddet
Fjern hænderne fra roret, så du ikke skades ved et slag, eller giver roret modstand.
Der går også rygter om, at man kan smide benzin eller sand i vandet, affyre kanonslag eller bruge en speciel slags sonar, for at få angribende spækhuggere til at forsvinde. Dette er dog ikke lovlige metoder. Spækhuggerne er totalfredede, og det er ikke tilladt at gøre noget, som skader dem.
Efter at have læst det her, ser det ret sort ud for sejlere rundt den vestlige del af Den Iberiske Halvø. Men der er håb endnu:
Sejl tæt på kysten, gerne på vand lavere end 20 m. Det gør det selvfølgelig svært eller umuligt at sejle døgns-sejladser, men det virker til, at spækhuggerne ikke kommer så langt ind.
Sejl længere ude til havs, end de 12-20 sømil vi normalt ville gøre på længere sejladser. 100-200 sm. ude.
Check “risiko-kortet” på GTOA. Her vises det med trafiklys i forskellige områder, hvordan risikoen er lige nu (der er dog ingen garantier).
Undgå området. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men du kan f.eks. sejle på kanaler til Middelhavet. Der er ingen spækhuggere på kanaler.
Hvad har angrebne sejlere gjort?
På Cruising Associations hjemmeside kan du læse skippernes rapporter om angreb. Hvor stærkt sejlede båden? Sejlede de for motor eller sejl? Farven på skrog, bund mm. samt hvad skipperen gjorde i situationen. Interessant læsning. Læs rapporterne her….
Spækhugger-app
Appen “GT Orcas” kan hentes til iPhone og Android.
Gå ind i indstillingerne, så kan du ændre sproget til engelsk.
Mikael Ovegård, marinebiolog og langturssejler
Hvis du lige har overbærenhed med de første 30 sekunder, hvor Mikael Ovegård er på sin båd langs Portugals kyst, hvor lyden er meget dårlig, så har han her lavet en ret informativ video:
Kilder: Blandt andet GT Orca Atlantica, Cruising Association og Mikael Ovegård.
Når jeg har sejlet på kanaler, og overvejet hvor vi skulle overnatte om aftenen, har jeg på søkortet ledt efter det lille symbol med en sejlbåd i en cirkel, som viser hvor havnene er.
Men det har mange gange været svært at tyde, om symbolet viser en havn som i virkeligheden ser sådan her ud:
Eller om den ser sådan her ud:
Nogle gange kan der ligge en fabrik som får hele havnen til at lugte, eller en motorvejsbro som gør det svært at sove.
Det vil man da gerne vide på forhånd, ikke sandt?
Men ofte ligger der måske et kvarters sejlads fra den lugtende havn, en kajplads som både er hyggelig, har en lille Biergarten og hvor byen ved siden af er idyllisk.
Indtil nu har det næsten ikke været til at vide på forhånd, og det er selvfølgelig en del af eventyret.
Men nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde én med ombord, som jeg kunne spørge. Som kunne sige: Helt ærligt, du skal ikke fortøje her, selvom det er et trygt sted. Du vil blive meget gladere, hvis du lige sejler tre kilometer ned ad stikkanalen.
Den hjælp vil jeg gerne tilbyde dig!
Og det er derfor at “Tyskland og Luxembourg – guide til Europas kanaler” nu er her.
Normalt synes jeg at guidebøger er ret kedelige, og jeg har selv savnet den subjektive guidebog. Den guidebog som tør tage stilling. Så med “Tyskland og Luxembourg – guide til Europas kanaler” har jeg skrevet en bog, hvor jeg vil give dig oplevelsen af at jeg (i bogform) er med ombord på din egen båd.
Så kan jeg give dig den hjælp til havne, kajer, kanaler, floder og søer som jeg selv har savnet.
Hvis du er ved at planlægge en længere rejse, for eksempel en sejltur, så ved du sikkert nogenlunde hvad turen kommer til at koste. Så kan du bruge det her enkle trick for at gøre det meget lettere, at spare penge sammen.
Jeg regner selv med at vores næste tur vil koste 180.000,- kr all inclusive for et år. Hvis jeg deler det med 365 dage og 24 timer bliver det ca. 21,- kr pr. time.
Når man skal spare så stor en sum som 180.000,- kr sammen er det let at tabe fokus. Det kan have så lange udsigter, at man måske glemmer hvorfor man gør det. Så kan det være en god hjælp hele tiden at have i baghovedet hvad det koster pr. time.
Forestil dig, at du går en tur i byen, og så kommer kaffetrangen over dig…
Men så kan du tænke sådan her:
Kaffen koster 49 kr – det samme som det koster mig at sejle i et varmt, krystalklart hav i to en halv time.
Hvad vil jeg helst? Kaffe eller at snorkle med farvestrålende fisk? Det er måske alligevel bedre at vente med kaffen til jeg kommer hjem?
Eller den nye flotte kortplotter som lokker nede i marinebutikken? Den koster kun 11.500,- og det er virkelig en god pris for den model. I så stort et budget som en et-års rejse, betyder det vel ikke så meget?
Nej, måske betyder det ikke så meget, men kortplotteren koster lige så meget som 547 timers sejlads på et blåt, blåt hav.
Det er 22 dage på en palmestrand! Det er næsten en hel måned.
Så du kan jo spørge dig selv om du virkelig behøver den plotter, eller om ikke den gamle er god nok? 22 dage er længe, og mange bække små …
Vi har ikke selv et firma at sælge eller andre reserver vi kan tære på. For os er den eneste måde at realisere drømme på at spare penge sammen. Men min familie og jeg bruger det her tip for at holde fokus når vi skal spare, og så går det meget lettere.
Det er ikke et spørgsmål om at holde op med at drikke kaffe, men drik den hjemme (eller på båden) i stedet for. Så kan der nemlig flyve en masse penge ind på rejsekontoen.
Hvor meget koster DIN sejlads per time? Og hvor mange kopper kaffe er det???
Sådan beskriver FTLF vores foredrag i København. “Ikke blot med en fantastisk historie om familiens årsrejse, men også pga. den professionelle præstation”.
“Holder I flere foredrag?” er der flere som har spurgt. Jo da, det gør vi! Torsdag 1. februar er det på Stenløse Bibliotek, og udover de store bådmesser i Sverige kommer vi også til Korsør, Kolding, Esbjerg og København en gang til.
På en strand i Spanien, med jollen trukket op på stranden og Anna Lisa for anker ude i bugten, blev jeg af en journalist spurgt om hvad den største udfordring vil være på vores 15 måneders sejltur.
Jeg havde svært ved at svare. Kunne faktisk ikke rigtigt finde på noget. Det er jo ret enkelt det vi gør: Vi sejler bare. Og jo mere vi sejler, jo længere kommer vi.
Da jeg blev presset til et svar, sagde jeg til sidst, at den største udfordring bliver turen over Atlanterhavet. Men egentlig tænker jeg, at det jo også bare er et spørgsmål om at sejle. Og når vi i december har gjort det i en 15-18 døgn har vi krydset et ocean.
Nu hvor jeg er midt i eventyret indser jeg vigtigheden af det alle eventyrerne siger i Hold kæft og rejs: Fastsæt en dato for eventyret. Det er den største udfordring i hele projektet.
Var jeg blevet spurgt for et halvt år siden om hvad den største udfordring var, havde det ikke været svært for mig at svare: Økonomi, få båden klar til søsætning, tømt huset, styr på skolen etc. Nu hvor vi er afsted er det faktisk ret let. Vi sejler jo bare.
Drømmer du om at begive dig ud på en lidt længere rejse? Hvad er din største udfordring for at komme afsted?
I Hold kæft og rejs skriver jeg blandt andet om, hvordan man kan vende dårlige rejseoplevelser til noget godt. En sådan havde jeg da jeg måtte flyve hjem fra Frankrig for blandt andet at tømme huset inden vores sejlads til Caribien.
Uplanlagt til Paris
Der er ikke et øje på stationen i Bains-les-Bains da vi ankommer kl. 6.25. Det burde måske have advaret os, men vi er vant til at der er helt dødt på gaderne i Frankrig. Husene er som oftest fint vedligeholdte, bilerne holder kofanger ved kofanger ved fortovene, men der er intet liv på gader og pladser. Vi har en lang togrejse foran os, og det skal fungere. Det er det første tog om morgenen, og det passer netop med, at vi kan tage det sidste fly fra Lyon om aftenen.
Toget kommer ikke. Den landsdækkende strejke, som vi godt nok har hørt lidt om, rammer os nu, som når en sluseport lukker i. Taxien som kørte os her til er væk igen. Der er 10 km. tilbage til havnen og fem kilometer til den nærmeste by. Der stadig ikke et øje nogen steder. Da der kommer et tog som kører i meget forkert retning, hopper vi hurtigt på det. Det er bedre at komme til en eller anden slags civilisation, end at vente på et mirakel i det som havde været en ødemark, hvis ikke en eller anden franskmand havde fået en idé til at bygge en station i skoven.
Togkontrolløren forstår ikke hvad vi laver på hans tog. Det er stik modsat retning af Lyon og vores billetter gælder ikke her. Da han forstår sammenhængen griber han straks sin mobil og ringer adskillige samtaler.
“There is only one solution,” siger han på et charmerende fransk-engelsk hvor ordene er engelske, men melodien fransk. Taxi 60 km. til Nancy, derefter TGV-tog til Paris, metro med flere skift og TGV sydpå til Lyon. Det er en rejse på næsten 1000 km.
Da toget er fremme ved endestationen, hiver kontrolløren os ind i togpersonalets rum i stationsbygningen. Han ringer efter en taxi og ordner en taxibon. Han laver også en komplet håndskrevet rejsevejledning til os – inklusive til metroen i Paris. Alt på SNCF´s regning. Hans kollegaer begynder også att engagere sig i vores nu ret så udvidede togrejse, og hele tiden er det med mange grin og fagter. Da jeg spørger om vi når at se Eiffeltårnet – når vi nu alligevel er i Paris – tænker kontrolløren sig om, men mener alligevel at det er bedre at vi sørger for at komme til Lyon. Da taxien kommer følges vi helt ud og tager en hjertelig afsked.
Hjælpsomme franskmænd
I metroen i Paris forstår vi ikke billetsystemet. En sød fransk dame forsøger at forklare os det, men giver op. I stedet finder hun sin pung, og giver os to af sine egne metrobilletter. Jeg spørger hvad vi skylder hende? Ingenting.
I højhastighedstoget til Lyon spørger jeg en medpassager om hvordan man kommer fra stationen til lufthavnen. Manden jeg spørger taler ikke engelsk, men damen som sidder på den anden side gør. Hun griber straks sin iPhone, finder fartplanen og forklarer hvad der er enklest for os. Vel fremme i Lyon følges vi helt hen til sporvognen som skal tage os videre det sidste stykke til lufthavnen.
Tag det forkerte tog
Tænk at jeg fra starten af var lidt urolig for Frankrig. Hvordan skulle det gå, når jeg ikke kunne tale med folk? Det er en erfaring jeg vil tage med mig i livet, hvis der er andet jeg bliver urolig for: Tag bare det forkerte tog, det skal nok gå.
Jeg har netop betalt mine varer i supermarkedet i Port St. Louis, Frankrig da en tatoveret, og lidt hærget pige, stiller sig ved siden af mig. Hun står tæt på og ser afventende og lidt truende ud. Er det nogen jeg kender? Skal jeg lade som om jeg er glad, selvom jeg egentlig ikke kan huske hvem det er.
“You took a photo of me,” siger hun så.
Jeg kan ikke huske at jeg har taget et billede af nogen, så jeg smiler bare og siger at det må være en misforståelse.
Hun går tættere på og hendes mund er en tynd streg. En meget kortklippet pige står som backup bag hende. Hun ser også truende ud. “Nede på stranden. Det var os som sad på bilen.”
Nu ved jeg hvad hun mener. Tidligere i dag cyklede jeg ud for at finde flamingoer. Det lykkedes, men jeg så også en flok unge mennesker som kørte rundt nede på stranden i en gammel bil. Flere af dem sad på taget og på kølerhjelmen mens de kørte. Det må være det billede.
Jeg nikker bekræftende. “Hvordan turde I gøre det?”
“Det billede må ALDRIG nogensinde komme ud på internet!” Hun får mig til at sværge, at jeg ikke lægger det ud. Hun kommer med en længere forklaring om, at hun slet ikke skal være her i dag, men et helt andet sted. Ingen må vide, at hun er her. Stemningen blødes lidt op, og det ender endda med at hun giver mig sin email-adresse. Hun kan også se det komiske i situationen og hvorfor jeg tog det billede. Hun vil gerne have en kopi.
Der er mange måder at møde nye mennesker på. Den her havde jeg ikke lige regnet med.
Da jeg jo har lovet højt og helligt ikke at lægge billedet på internet, kommer her et par flamingoer i stedet.
Opdatering: Jeg sidder på min stamcafé i Port St. Louis og skriver, da der pludselig er en som hilser hjerteligt på mig.
Foran mig står den stærkt tatoverede pige fra i går. Nu er stemningen ikke længere fjendtlig og hun hilser på mig med franske kindkys, som var jeg en gammel ven. I stedet for at sidde og skrive sidder jeg pludselig i venskabeligt lag med otte unge franskmænd som alle kan lidt engelsk. Samlet er deres ordforråd stort nok til, at vi faktisk kan tale sammen.
Så at hælde galde ud over, at de strejker på havnekontoret, hvor de har bådens papirer, og at vi uden dem ikke kan sejle nogen steder, kommer ikke på tale. Frankrig er fuld af gode oplevelser.
P.S. Jeg spurgte i dag om jeg måtte tage et billede, men det var stadigvæk ikke i orden – selvom vi nu er venner.
Det startede som en sjov idé: Vi sejler til 50-årsfest i Barcelona. Men nu bliver det også et stressmoment. Nu SKAL vi jo være nået frem til Barcelona d. 25. juni – og gerne et par dage inden.
Da vi virkelig fik gennemtænkt hvor lidt tid vi egentlig har, diskuterede vi om vi skulle sejle over Biscayen og rundt om den Iberiske halvø. Vi fik også tilbud på at få kørt “Anna Lisa” ned på en lastbil. Men vi bestemte os alligevel for at sejle hende ned gennem kanalerne igen. Så er vi ikke afhængige af vejr og vind.
I dag starter jeg i Travemünde og jeg har knapt tre uger til at race ned gennem floder og kanaler. Familien er hjemme imens og afslutter dette skoleår. Derfor flyver jeg hjem d. 19. maj og er hjemme med dem, indtil vi fortsætter sejladsen. Så må vi se hvor langt jeg er kommet. Jeg er nok ikke kommet helt ud i Middelhavet, men forhåbentlig et godt stykke ned i Frankrig.
Jeg vender tilbage med en status, men hvis du vil have lidt mere løbende, så opdaterer jeg min Facebook-side oftere.
