At skrive en bog tager enormt lang tid, og processen bagefter tager endnu længere tid. Sproget skal strammes op og kedelige eller uinteressante afsnit fjernes. Hvis manuskriptet til at starte med er på 500 sider, er der måske kun 200 sider bagefter. Så skal redaktøren kigge på det og manuskriptet skal skrives om endnu nogle gange. Til sidst skal der læses korrektur, layout, forside og tryk.
I forbindelse med processen med at få de 500 sider ned til 200, stillede jeg et par spørgsmål for nogle dage siden. Hvis du svarede på dem, TAK!
Der var et svar som stak lidt ud fra de andre. Der kommer et uddrag af det her:
Moderne mennesker vil aldrig kunne opnå den samme autensitet som fx Svend Billesbølle. Vi ofrer intet, når vi gør alting til projekter, som passer ind i karriere og familieliv og pynter på vore CV. Man skal nok ikke forvente at man får noget interessant at fortælle af den grund. Med andre ord, den risikofri orlov til sit ”færdigsyede-projekt-sejlads” og den planmæssige ”projekt-bog-om-de-store-oplevelser” har overskredet sin udløbsdato.
Du er et sødt og sympatisk menneske. Men jeg må sige, at jeg oplever det som en kunstnerisk fallit, at blive anvendt som dit forlags fokusgruppe for at finde frem til mine holdninger, så de kan skræddersy dine projektoplevelser til deres målgruppe.
Du må gerne kontakte mig personligt vedr. disse ting, da jeg sætter pris på dig som menneske og er glad for at læse dine skildringer. Hvem ved måske kan du allerede bruge disse meget negative betragtninger til et eller andet. Du skal være så velkommen.
Vores oplevelser er ikke styrede af at vi skal skrive en bog. Det jeg vil frem til er HVILKE af oplevelserne som skal med i bogen. Hvad gider man at læse? Hvad orker man ikke at høre om? Det har jeg nu fået et rigtigt godt indtryk af, takket være de mange svar jeg har fået. Nu ved jeg meget bedre hvilke af de skrevne sider som skal skæres væk, og hvilke som får lov til at blive.
Jeg er også helt enig i, at de ældre sejlerbøger, bl.a. Svend Billesbølles, er de bedste (med visse undtagelser). Netop på grund af autenticiteten. Så spørgsmålet er: Kan man lave et eventyr i et fuldstændig gennemdokumenteret univers som Atlanterhavet og Caribien? Hvor alt er planlagt og tilrettelagt?
Ja, det kan man. Det er bare et spørgsmål om at have en anden tilgang til det end alle andre som er på samme sted. Jeg vil påstå, at man med lidt kreativitet også kan få et eventyr i det Sydfynske øhav, den lokale skov eller på Nørrebrogade.
Alle svar er anonyme, så jeg kan desværre ikke kontakte dig som skrev det, men tak fordi du gjorde det. Hvis du læser det her, så send gerne en mail til mig på post@thomasveber.dk
Og endnu engang tak for alle svar – nu sejler vi de 1.200 sm. til Falmouth i England.
