Byd på en øl – få oplevelser!

Så snart en båd kommer ned på en flod, med grønne bjerge som rejser sig på begge sider, sker der noget.

Det er spændende og afvekslende.

Det er et eventyr!

Jeg har sagt det før: Jeg elsker at sejle for sejl og at være på åbent hav, men der er altså noget specielt over flodsejlads også.

I min bog Den sidste idiot er ikke født endnu deler jeg en masse skæve og sjove oplevelser fra floderne, men den tur jeg netop er kommet hjem fra nu kan bedst sammenfattes med denne lille episode fra Verdun i Frankrig:

 

“Du skal bare vise os båden og byde på en øl,” siger guitaristen på engelsk med fransk accent.

Klokken er elleve om aftenen, og vi står ude på gaden, nogle meter fra floden La Meuse i Verdun. Den franske sommervarme trykker ikke længere, men shorts og t-shirt er stadigvæk nok til at holde varmen.

Jeg taler fem sprog, men fransk er desværre ikke ét af dem. Det gør det selvfølgelig sværere når man, som mig, elsker at snakke med mennesker. Men alligevel går det overraskende enkelt da vi på dette togt sejler ned gennem Frankrig fra Holland og Belgien.

“Spiller du guitar?” spurgte en af kvinderne i gruppen af glade mennesker, da vi lidt tidligere passerede dem.

“Øh, tjah… jo…” svarede jeg lidt udsvævende på engelsk, og pludselig sad min kusine Karin og jeg midt i en flok franskmænd med en guitar i hånden. Den eneste sang jeg i det overraskende øjeblik kunne komme i tanker om, var en med Kim Larsen. Heldigvis var det “This is my life”, hvor teksten er på engelsk, så det gik alligevel.

Fordi jeg i et overraskende øjeblik turde sige ja til at komme ud af min comfort-zone, er vi nu kommet med i fællesskabet. En broget flok mænd og kvinder, hvor den yngste går i gymnasiet og den ældste er pensionist. Nogle taler engelsk, andre ikke. Alligevel snakker vi med alle, for selv dem som har svært ved andet end fransk anstrenger sig.

“Det forstod jeg ikke,” siger en mand da jeg forklarer at vi er på vej til Mosel. Han hiver en kammerat over, som oversætter mit engelske til fransk, og så kan vores samtale fortsætte.

Jeg rækker guitaren over til en af de andre, som slår strengene an. En kvinde synger, og uanset hvilke akkorder der bliver spillet på guitaren, kan hun teksten. Vi andre synger med på omkvædet mens vi nipper til vores øl.

Jeg får guitaren igen, og starter på forspillet til “Proud Mary”. De andre begynder hurtigt at synge med.

Da vi kommer til tredje vers virker det som om alting passer sammen:

If you come down to the river
Bet you gonna find some people who live
You don’t have to worry cause you have no money
People on the river are happy to give

Det er også hjælpsomhed og imødekommenhed vi selv hele tiden møder på floden og omkring den. Ikke kun nu i aften over en øl med sang og guitar, men også i sluserne, i havnene og på gaden.

I en sluse i Holland blev vi inviteret på espresso af en tysker, i en havn i Holland blev vi inviteret på hvidvin af Margrethe som havde læst “Den sidste idiot er ikke født endnu”, og på en ø i Belgien mente havnefogeden, at vi ikke skulle betale havnepenge, men i stedet bruge pengene på caféen.

Ude på gaden, i den varme franske nat, bliver jeg suget fuldstændigt ind i den gæstfrie stemning og udbryder pludselig:

“Hvor er her dog dejligt. Hvad skal jeg gøre for også at blive fransk?”

De andre griner og smiler og ham som nu har fået guitaren siger:
“Du skal bare vise os båden og byde på en øl.”

Hele flokken griner igen, for de ved godt at vi slet ikke kan være på lille Mini Lisa allesammen. Der er heller ingen som forventer at vi skal byde dem på øl, for vi er allerede accepterede. Vi er allerede en del af flokken og af fællesskabet – også selvom vi ikke er franske.

 

 

Hav en rigtig dejlig sommer – måske ses vi derude et eller andet sted?

 

P.S. “Hold nu k… en god gang underholdning og kæmpe inspiration” skrev Kim til mig i forrige uge.

Han havde læst Den sidste idiot er ikke født endnu.

Vil du også kombinere underholdning med afslapning? Så læs min seneste bog Den sidste idiot er ikke født endnu – du kan bestille den her!